Dagligdagen

Klubben åbner kl. 13.30 hver dag. Børnene kommer på forskellige tidspunkter, alt afhængig af hvornår deres skoleskema slutter.


Når børnene ankommer i klubben er der hver dag en frisklavet bolle som er gratis for børnene. Derefter står det frit for børnene til at lave hvad de har lyst til, typisk vil der være en planlagt aktivitet eller to, som nogle af børnene har tilmeldt sig til. Det kan enten være aktiviteter som er i klubben eller aktiviteter hvor vi tager af sted i vores bus.

 

For resten af børnene er der så mulighed for at lave nogle af de ting som ikke lige altid kræver der en voksen ved siden af, såsom at bruge vores hoppepude, spille fodbold, spille computer, hænge ud osv.

 

De planlagte aktiviteter slutter typisk ved omkring kl. 16.00 - 16.30, medmindre andet er aftalt. I de tilfælde hvor andet er aftalt har forældre fået besked herom. Klubben Lukker kl. 17.00 mandag til torsdag og fredag kl. 16.00.