Aabenraavej 16
Smilehullets legeplads på Kirkegade er ikke særlig stor. I foråret 2006 fik vi mulighed for at låne en grund på ca. 5000 m2 på Aabenraavej i Hjordkær (ca.500 meter fra Kirkegade 5).
I løbet af 2006 - 2008 lavede forældre, diverse entreprenører, personalet, indsatte fra statsfængslet i Renbæk, håndværkere m.m. en ”losseplads” til en stor legepark for alle børn i Smilehullet.
I december 2010 købte institutionen grunden.
På legepladsen har vi bl.a. anlagt cykelstier til moon-cars, gynger, overdækket sandkasse, multibane til fodbold, tennis, basket m.m.. Der er bålhytte, 5 meter højt klatrestativ, koldbøttestativ, supernova, hoppepude, 3 helårs hængekøjer + 3 årstidsbestemte hængekøjer, stor sansegynge, samt et stort legeredskab med bl.a. rutsjebane og hængebro.
De første mange år lånte vi spejder hytten når vi skulle på toilet. Men i November 2011 havde institutionen sparet penge sammen til et aktivitetshus.
Aktivitetshuset er et træhus på 170m2. Huset er bygget som daginstitution og overholder de regler som hører hertil.
I huset har vi køkken//grupperum, 2 toiletter, garderobe, en sal, et puderum samt et hyggerum.
Huset bliver brugt hver dag. Om formiddagen fra kl.08.30 til ca.14.30 er det vuggestuen og børnehaven. Og fra 14.00 til luk er det fritidsklubben.
I 2014 blev området udvidet med 5000m2. De ekstra m2 er bl.a. blevet brugt til en udvidelse af cykelbanen, så den nu er ca. 400 meter. En stor parkeringsplads samt et større bakke landskab som giver børnene mange lege muligheder.
I oktober 2015 fik vi plantet 300 buske og træer. I 2016 blev der sat et nyt stort legeredskab op, med bl.a. rutsjebane, hængebro og meget mere.
Det er vores hensigt at legepladsen skal bruges så meget som muligt. Udenfor institutionens åbningstid må legepladsen gerne benyttes af byens borgere, bare man passer på tingene og følger de retningslinjer der står på porten.Opstår der problemmer vil vi gerne kontaktes.