Praktiske oplysninger
Indkøring af børn
Det er vigtigt med en god indkøring for barnet.
1. -2, måneder inden barnet starter i vuggestuen, er i velkommen til løbende, at besøge os ca. 1 time af gangen. På denne måde lærer barnet vuggestuen bedre at kende inden mor og far skal starte på arbejde igen.
Vi opfordrer til at den første dag er en eller begge forældre med, og derefter er det en god ide at barnet så småt begynder at opholde sig selv i vuggestuen, da tilknytning til personalet er lettere når forældrene ikke er til stede.
_
Sådan kører vi nye børn ind - det kan variere fra barn til barn
Dag 1: Mor/far er med. I bestemmer selv hvor længe i vil være her
Dag 2: Barnet skal være alene her en halv til en hel time
Dag 3: Barnet skal være alene i to timer (spiser hjemme)
Dag 4: Barnet spiser nu frokost med os
Dag 5: Barnet sover i vuggestuen, enten formiddagslur eller middagslur
Sove
Der skal selv medbringes barnevogn og dyne.
En kendt barnevogn med kendt duft vil gøre barnet mere trygt i sovesituationer.
Det er muligt at lade barnevognen stå hele ugen men til weekenden skal den med hjem.
De mindste børn sover ude i barnevogn og børn over ca 2 år sover indenfor på madrasser.
Vi har den politik at vi IKKE gerne vækker børnene, børn har brug for søvn. Børn har brug for søvn for at bearbejde dagens indtryk og for at undgå stress og overstimulering. Desuden er søvn vigtig for barnets alsidig udvikling.
Bleer/skumvaskeklude
Der skal selv medbringes bleer og skumvaskeklude, og sørg for der altid er fyldt op med bleer og skumvaskeklude.
Sutter/flasker
Der skal selv medbringes sutter og sutteflaske. Suttekæder er IKKE tilladt i institutionen.
Forældresamtaler
Der tilbydes en 3 måneders samtale og igen i forbindelse med børnehave start. Derudover efter behov.
Fravær
Hvis børnene kommer senere end kl. 9.00, bedes I give besked.
Fødselsdage
Vi fejrer gerne børnenes fødselsdage i vuggestuen. Vi tager ikke gerne hjem til fødselsdage da det kan være overvældende for mange børn.
Vi ser gerne at der medbringes et supplement til vores middagsmad i form af fx, frugt, grønt, boller, pølsehorn og lign. Vi ser gerne at der ikke medbringes for meget sukkerholdigt mad.
Kost
Vuggestuen tilbyder (hvis nødvendigt) morgenmad, giver formiddags mad, frokost og eftermiddags frugt. Hver uge er der en maddag hvor der serveres varmt mad.
Der lægges vægt på, at det er sund og varieret mad, så børnene vænner sig til at spise mange forskellige ting.
Vi har en frugtordning hvor hvert barn indbetaler et beløb hver måneden. Vi køber og tilbereder frugten som lægges på fælles frugtfade, så børnene tilbydes lidt forskelligt frugt.
Ønskes andet end det mad vuggestuen tilbyder bedes det venligst medbringes hjemmefra.
Flaskebørn bedes medbringe mælk og flaske hjemmefra.
Er der børn der skal tages særlige hensyn til skal der gives besked.( Allergi mm )
Påklædning
Det skal være tøj til at røre sig i, og som må blive snavset.
Det er vigtigt at have meget skiftetøj med, både til inde og ude. Det er vigtigt at have tøj med der passer til vejret og årstiden. Vi anbefaler at skrive navn i tøjet.
Sygdom
Syge og smittebærende børn modtages ikke i vuggestuen.
Er der børn, der skal tages særlige hensyn til (allergi, medicin og lignende) skal der gives besked.
Vi følger sundheds styrelsens anbefalinger.
Pris
En vuggestueplads inkl. mad koster 3050 kr. pr. måned, inclusive mad og frugt,
Lukkedage
Vuggestuen holder lukket den 24. december og 31. december.
Åbningstider
Mandag - torsdag fra kl. 06.00- 16.45
Fredag fra kl. 06.00 – 16.00