Praktiske oplysninger

På opslagstavlen vil man hele tiden kunne følge med i, hvad der sker i børnehaven.
I kan f.eks. se:

  • hvor vi skal hen de enkelte dage
  • hvornår vi skal i svømmehallen
  • hvornår der er maddag
  • hvornår vi vil være tilbage i børnehaven, når vi tager på tur

 

Forældresamtaler
Der vil blive tilbudt forældresamtaler ca. 3-5 mdr. efter starten i børnehaven og igen før indskrivning i skolen. Derudover efter behov.

 

Fravær
Hvis børnene kommer senere end kl. 9.00, bedes I give besked, da vi måske alle gerne vil ud af huset.

 

Fødselsdage
Børnehaven vil gerne fejre børnenes fødselsdage, så barnet føler, at dette er hans/hendes specielle dag. Hvis muligheden er tilstede, er forældrene, bedsteforældrene velkomne til at være med - evt. bage en kage eller lignende sammen med barnet.
Vi vil da også gerne inviteres hjem til fødselsdag (fra 4 år). Her bestemmer man selv, om man inviterer alle børn eller om man inviterer den gruppe barnet hører hjemme i. Aftal i god tid - ca. 2 uger før - hvordan fødselsdagen skal holdes.


Gæster
Børnehaven vil gerne have gæster. Bedsteforældre eller andre, som børnene har et nært forhold til er velkomne - aftal blot i forvejen hvornår, så der ikke er planlagt aktiviteter ud af huset.

 

Kostpolitik
Børnene medbringer madpakke.
Børnehaven har en frugtordning/brødordning som betales over forældrebetalingen. Frugten skæres og lægges på fælles frugtfade.

En gang om ugen laves der mad af materialer som børnene har med. Der satses på, at det er sund og varieret mad, så børnene vænner sig til at spise mange forskellige ting.
Der er fælles madpakke-spisning kl. 11.30 og frugt kl. 13.30.
Om morgenen og sidst på dagen spises efter behov.

Det er forældrenes beslutning og ansvar, hvad der er i madpakken.


Legetøj
Der må pt. ikke medbringes nogen form for legetøj i børnehaven.

 

Oplysningsseddel
Hvis der sker ændringer i jeres adresse, telefonnummer eller lignende, bedes I udskrive og aflevere nendestående oplysningsseddel med de rettede oplysninger i børnehaven.

Oplysningsseddel for børnehaven

 

Pris
Se hjemmesiden

Juli måned er betalings fri

 

Påklædning
Det skal være tøj til at røre sig i, og som må blive snavset.
Det er vigtigt at have 2 sæt tøj både til inde og ude.Det er desuden vigtigt at have regntøj, gummistøvler og indesko i børnehaven (med navn i).


Lukkedage
Vi holder kun lukket den 24. og 31. december samt kl.12.00 på grundlovsdag.

 

Spisning

Alle børn skal have madpakke med. .

Der er også muligt at medbringe morgenmad indtil kl.07.30

Der er fast fællesspisning kl.ca.11.30

Kl. 08.15 er der formiddags mad, hvor børnene får mulighed for at få lidt at spise.

Så vidt muligt, har vi maddag en gang om ugen, hvor vi sammen med børnene laver mad. Børnene medbringer mad på skift og den enkelte tilbereder den mad, han/hun har haft med.

 

Sygdom
Syge og smittebærende børn modtages ikke i børnehaven.

Er der børm, der skal tages særlige hensyn til (allergi, medicin og lignende) skal der gives besked.

 

Traditioner
Børnehaven vil gerne opbygge nogle traditioner, så hverdagen brydes af forskellige fester o.lign. året rundt, f.eks. fastelavnsfest, høstfest, afskedsfest med skolebørn, forældrekaffe og lignende.

 

Åbningstider Børnehave og Vuggestuen

Mandag - torsdag:   kl. 06.00 – 16.45
Fredag: kl. 06.00 – 16.00